Hvad er Feng shui 

Energi er ikke altid til at tage og føle på
                                                                    -   men påvirkningen af energien er!

Feng Shui er et samspil mellem det du omgiver dig med (altså alt det du kan se og fysisk mærke) og alt det usete, altså det du fornemmer og føler af energier og intentioner.

Der er intet mystisk over Feng Shui, det er lige så simpelt som at blande varmt- og koldvand til en behagelig lunken temperatur! Du vil måske endda få flere aha oplevelser når du læser med her - da meget af det er sund fornuft og noget du allerede bruger helt naturligt.

Feng Shui er baseret på De 5 elementer som er Jord, Ild, Metal, Vand og Træ. Det handler altid om balancen eller harmonien i elementerne.

Feng Shui is as old as the hill – og det var der det hele startede. Med kort og kompas ude i naturen.

Helt kort, så er Feng Shui ca. 4000 år gammelt og stammer fra Kina. Det var lærte læger, meteorologer, astrologer, økonomer, mm som i samarbejde fandt frem til jordens og universets sammenhæng, balancer og ubalancer. Den viden blev brugt til store vigtige beslutninger for Kejseren om, hvor der skulle bygges, hvornår og hvordan der skulle sås, hvornår man gik i krig og hvilken hustru han skulle gifte sig med. Det handler om strategier og gunstig vækst.

Alt sammen noget vi stadig har glæde af i dag – hvis vi afbalancerer elementerne eller styrker dem korrekt. Det er ikke noget du kan komme på dåse det er fornemmelser og følelser – og det er altid meget individuelt.

De 5 elementer er også basis for Kinesisk medicin og selv i den spirituelle verden taler man om De 5 elementer som er repræsenteret i vores krop, organer og meridianer. Hvert organ er styret af et element, en tid på døgnet og en årstid. 

De første ca 7 år arbejdede jeg med Neo Feng Shui og i 2007 blev jeg uddannet Feng Shui konsulent ud fra Kompasskolen som jeg i dag arbejder med. Begge skoler bruger De 5 elementer til at afbalancere med, vi finder blot områderne forskelligt, Neo FS arbejder ud fra hoveddøren og Kompasretningen arbejder med en opdeling af boligen på 8 stykker, som lagkage stykker hvor nord altid er nord, lige meget hvor hoveddøren befinder sig. 

Alt er energi og alt hænger sammen.

Luft og energi skal kunne flyde frit. Hvis det blokeres – på den ene eller anden måde, så viser det sig som ubalancer og kloden rammes af orkan, oversvømmelse eller tørke og brand. Hvis det blokeres i dit hjem med rod og snavs så påvirker det dig både fysisk og psykisk – altså både på det sete og det usete plan.

Tager du et stykke brød og spiser det – bliver det til din krop.    Sadhguru

Vi ved det godt, vi bliver hvad vi spiser. Vi bliver hvad vi lytter til, hvad vi tænker og siger.

Vi påvirkes altså konstant af alt hvad vi omgiver os med, om vi kan se det eller føle det. Det er specielt i boligen og indretningen samt havearkitekturen at Feng Shui er mest udbredt her i Vesten. Men afbalanceringen af De 5 Elementer er også en velkendt og anerkendt brugt, når det handler om hvad du spiser, hvornår du spiser og sover og selvfølgelig også hvad du vælger at tage på din krop, af tøj.

Du har sikkert hørt om feng shui, en masse regler, frøer, guldmønter, guldfisk osv.! Det er en masse symboler og mystik fra østens mytologi men det behøver vi overhovedet ikke at forholde os til her.

Feng Shui handler om afbalanceringen af De 5 Elementer. Det er kærnen og det vigtigste.

Har du først lært dem at kende, vil du altid kunne afbalancere dit hjem, dit humør, din situation om det så er kærlighed eller helbred, arbejde eller familie- ubalancer du ønsker at gøre noget ekstra ved.

De 5 Elementer - og deres indbyrdes påvirkning

Vandelementet

Aftenens mørke, vandet nuancer fra lys tyrkis til mørkeblå over i sort. I din bolig er det den nordlige del som har denne rolige, spirituelle og dybe energi. Hvis der er for roligt og kedeligt hos dig kan du bruge træmøbler og trædekoration som vil suge vandets energi. Men det er netop også dette område du oplagt kan bruge til meditation eller til at sove i, da her helt naturligt er roligt. Vandets farve symboliseres med hele paletten af de smukke blå nuancer fra den dybe mystiske mørkeblå, marineblå, til lys turkis. Stof i dit tøj eller som gardiner kan være silke som er flagrende og brusende som bølger.

Vandet nærer træelementet. Vandets motiv er bølgende som flæser og du kan bruge asymetriske mønstre.

Træelementet

Grøn, sprød ny frisk start. Træelementet hærsker om foråret, det er bøgen som springer ud fyldt med optimisme. I dit hjem finder du denne energi i det østlige område og sydøstlige område. Her kan du dekorere med rektangulære trærammer, træhylder  og motiver med grafiske rektangulære mønstre i alle retninger og gerne blandet i grønne og blå nuancer. Du kan også bruge motiver af træer, palmer, skoven, blomster og striber. Det er hele paletten af alle de smukke grønne nuancer fra bøgens friske syrlige lysegrønne over oliven, armygrøn, løv og mosgrønt til mørk gran og jægergrøn som skaber denne energi og hvis du vil have feng shui tøj så på med cowboybukserne eller hør!

Træ kan faktisk godt hjælpe dig hvis du har tendens til at overspringshandle! Træelementet bliver næret af vandet, brændt af ilden og skåret itu af metallet.


Ildelementet

Ildelementets farver er alle dem du ser i flammen! Rød, lilla og pink. Ildelementet hærsker i den sydlige del af dit hjem hvor den påvirker din ihærdighed, din succes og kan styrke de opgaver du har udadrettet. Som i sydens sol er den energi varmt, passioneret, social, intenst og det er sommerstemning. Alle de røde farver og spidse former som trekanter, piler og tårne. Hjertet. er det organ som styres af ildelementet. Er du for hidsig? så skal du måske ikke farve dit hår rødt men overveje at bruge blå nuancer i dit tøj og lige tjekke det sydlige område i din bolig for spidse genstande. Hvis du har brug for at skabe et større mod til at turde stå frem og sige din mening, kan du klæde dig i satin eller læder. 

Ildelementet brænder træet, gøder jorden og smelter metallet. Det bliver slukket af vandet.


Jordelementet

Jordelementer er selvfølgelig jordens brune farver og nuancer fra beige over okker til den mørkebrune jord. Jorden er spirituelt set vores altomfavnende Moder Jord. Det er sensommer med rolig og kærlig energi som en mors favn. Området i din bolige finder du to steder, både i Nordøst og i Sydvest. I nordøst er energien mest til koncentration og motivation hvor energien i sydvest er kærlighed og ægteskab. Det er firkantet dekoration i din bolig eller på dit tøj og så er det tern. Vælg firkantede rammer og vaser og tager du en firkantet striktrøje på vil du også kunne mærke den grounding jordens energi giver dig.

Jorden indeholder metaller, kan dæmme for vandet og slukke ilden.

Metalelementet

Metalelementet er maskulint, kultiveret og elegant. Området i din bolig er Vest og Nordvest. Det er den mere maskuline energi som skaber ansvar og som du skal pleje hvis du har behov for at blive bedre til at planlægge og organisere dig. Føler du dig der imod alt for alvorlig og bestemt, skal du nok smelte metallets hårde energi med det røde ildelement. Hvis du vil bruge elementet i din bolig så er det guld, sølv og blanke metaller. Det er de runde cirkler, hvidt og gråt. I tøjet får du den her maskuline energi frem ved at gå i nystrøjet hvide skjorter eller hvad med masser af palietter og sølv tasken? 

Metalelementets årstid er efterår og her er det lungerne vi skal pleje. Hvis der er ubalance viser det sig både ved løbende næser men også ved meget tøj hud og læber.  

Metallet styrker vandet, skærer træet i stykker.


Du kan påvirke det hele, & det er faktisk dit ansvar

                                                                                                      - for dig selv & dine omgivelser!

At du påvirker dit liv i den retning du ønsker. For ja du påvirker allerede dit liv – måske i retninger du ikke umiddelbart ønsker men du ved ikke lige hvad og hvordan du skal ændre det.

Jeg ser det sådan, at min krop og sind og mine omgivelser alt sammen er forbundet i et kæmpe energibundt. Så kommer vi i løbet af livet til at slå knuder på energivejene! Det gør vi når vi roder, når vi stresser, når vi bekymrer os og når vi spiser alt muligt forkert mad.

Men du er powerfuld & meget mere end du tror. Du skal have løst de knuder og skabe flow i alle dine livsområder og Feng Shui er en super effektiv nøgle!

Ligesom du vil blive anbefalet ikke at spise sukker, drikke kaffe og alkohol når du er på kur så gælder det samme princip her – at du selv tager en aktiv beslutning om at tage ansvaret for dit eget liv.

Feng Shui handler om at designe din egen fremtid, optimere dit helbred og opnå en dyb følelse af frihed.